CORONA-undervisning

Så kom vi i gang!
I dag slog Gribskov Gymnasium dørene op for RIGTIG undervisning for elever fra 2HF og 3g. Lærerne på Gribskov Gymnasium har nu i flere uger undersøgt nye muligheder for læring og udforsket de elektroniske platformes muligheder og begrænsninger. Men det bliver nu aldrig helt det samme som når elever og lærere mødes rigtigt i samme lokale!
Det var dejligt at se elever på skolen igen, og humøret var højt – selv om det også var en mærkelig skole, eleverne vendte tilbage til: Fællesområderne står spøgelsesagtigt tomme, og der er rigtig god afstand mellem bordene i de til lejligheden indrettede klasselokaler. Gymnasiet er så heldige at råde over lokaler hvor en skillevæg kan åbnes, og hvor der derfor er plads nok til hele klasser. Kultursal, gymnastiklokaler og gangarealer er blevet forvandlet til undervisningsområder, som er nøje målt op og fordelt således at sundhedsmyndighedernes anbefalinger kan følges.
Overalt på skolen dufter der let af håndsprit, og lærere går rundt med vådservietter og forstøvere som bruges flittigt. Eleverne har fået tildelt hver en plads ved faste borde og pulte. Den besynderlige opstilling gør noget ved stemningen, støjniveauet er lavt, og det ligner mere en klassisk terminsprøve end den levende undervisning, der plejer at finde sted.
Eleverne kender deres rolle og opfører sig eksemplarisk – selv om lysten til at være tæt og kramme efter lang tid alene derhjemme er stor. Der grines og vinkes fra den ene plads til den anden - og så skal der arbejdes.
Der er åbnet for undervisning i stamklasserne, men en del timer foregår stadig virtuelt. Coronaundervisningen indeholder fortsat en del udfordringer – ikke mindst logistisk – men vi skal nok finde ud af det - sammen på afstand.

Vi ser frem til at høre fra dig

Skriv til os

Fold ud

Tak for din besked - vi kontakter dig snarest

Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10
Fax: +45 48 79 84 07