Elevrådet

Elevrådet på Gribskov Gymnasium er et fællesskab, som sørger for at varetage og formidle elevernes interesser, meninger og ønsker. Elevrådet består af en masse udvalg med hver deres interesseområde. Man vælger selv,hvilket udvalg man har lyst til at arbejde i. Her har man sammen med ledelsen og lærerne mulighed for at sætte sit eget præg på skolen.

Vælger man at blive medlem af elevrådet, er det vigtigt at være engageret og ansvarsfuld, da man repræsenterer gymnasiets elever.Elevrådet er demokratisk opbygget og har både formand, næstformand, kasserer og sekretær. Alle har medindflydelse og ret til at tage ordet, og alle forslag er velkomne.

Elevrådet er også sjov og ballade. Man får mulighed for at møde nye mennesker på tværs af klasser og årgange. Møderne er en herlig blanding af seriøsitet, diskussioner, beslutninger,sjov og hygge. Vi har gerne bestilt kage eller andre lækkerier i kantinen - og kaffe er et must!

Vi beskæftiger os også med andet end møder og udvalg. Vi har f.eks. ansvaret for caféaftenerne. Her sørger vi for live-musik, dj's og billig bar! Rammerne er hyggelige, og humøret er højt. Vi er fælles om oppyntningen samt oprydningen, spiser aftensmad sammen og holder liv i baren og indgangen. Vi har også kontakter til organisationer der formidler studierabatordninger, og du er altid velkommen til at kontakte os for at høre nærmere.

Vi ser frem til at høre fra dig

Skriv til os

Fold ud

Tak for din besked - vi kontakter dig snarest

Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10
Fax: +45 48 79 84 07