Vi nærmer os afslutningen på et blodigt århundrede plaget af en forfærdelig politisk opfindelse – totalitarismen. Det er mindre let at være optimist i dag; ikke fordi demokratiet har mistet sin livskraft, men fordi demokratiets fjender har forfinet deres undertrykkelses­metoder. Fra Stettin i det baltiske til Varna ved Sortehavet har re­gimer plantet af totalitarismen haft mere end 30 år til at legitimere sig. Men intet – ikke ét regime – har til dato formået at risikere et valg. Regimer plantet med bajonetter slår ikke rod.

   Styrken af Solidaritets bevægelse i Polen demonstrerer sandhe­den i en sovjetisk undergrundsvittighed: nemlig at Sovjetunionen ville forblive en etpartistat, selv hvis et oppositionsparti blev tilladt, fordi alle så ville melde sig ind i oppositionspartiet. ...

   Når historikerne engang ser tilbage på vor tid, vil de notere sig at Vesten konstant var tilbageholdende og havde fredelige hensigter. De vil notere sig at det var demokratierne som i 40erne og de tid­lige 50ere afstod fra at anvende atommonopolets trussel til at ud­vide deres magtområde. Havde atommonopolet været i hænderne på Den kommunistiske Verden havde Europakortet, ja hele verden, set meget anderledes ud i dag. Og de vil helt sikkert notere sig at det ikke var demokratierne der invaderede Afghanistan eller un­dertrykte Solidaritet i Polen eller brugte kemisk og biologisk krigsfø­relse i Afghanistan og Sydøstasien.

for territorial or imperial gain

   Hvis vi overhovedet kan lære noget af historien, så er det at selvbedrag i vurderingen af ubehagelige kendsgerninger er dår­skab. Vores forfærdelige dilemma – dommedagsprofetier, anti­atomdemonstrationer, et våbenkapløb som Vesten kun uvilligt del­tager i for at beskytte sig selv. Samtidig ser vi totalitære  kræfter i verden som opsøger ødelæggelse og konflikt på hele jordkloden for at fremme deres barbariske angreb på menneskets ånd. Hvad er så vores kurs? Skal vores civilisation gå under i en regn af brændende atomer? Skal friheden tilintetgøres i en stille, dødelig tilpasning til totalitær ondskab?

   Sir Winston Churchill afslog at acceptere krigens uundgåelighed: ”Jeg tror ikke, at Sovjet-Rusland ønsker krig. Hvad de ønsker, er krigens frugter og den ubegrænsede udbredelse af deres magt og doktri­ner. Men hvad vi må overveje her i dag – mens tid er – er den permanente forebyggelse af krig og etablering af betingelser for fred og demokrati så hurtigt som muligt i alle lande.”

   Og det er netop vor mission i dag: at bevare frihed såvel som fred. Det er måske ikke let at se; men jeg tror vi lever ved et ven­depunkt.

s

Pershing II

www.fas.org

På ironisk måde havde Karl Marx jo ret. Vi bevidner i dag en stor revolutionær krise, en krise hvor kravene til den økonomiske orden er på direkte kollisionskurs med den politiske orden. Men krisen udspiller sig ikke i det frie, ikke-marxistiske Vesten men i marxis­men-leninismens hjemland, Sovjetunionen. Det Sovjetunionen som går op imod for historiens tidevand ved at nægte sine borgere menneskelig frihed og menneskelig værdighed. Landet er også i store økonomiske vanskeligheder. Vækstraten i BNP har været stadig faldende siden 50’erne og er nu mindre end halvdelen af hvad det var dengang. ...  Den konstante nedgang i økonomisk vækst kombineret med væksten i den militære produktion er en hård belastning for det sovjetiske folk. Hvad vi ser her, er en poli­tisk struktur der ikke længere svarer til den økonomiske basis, et samfund hvor produktive kræfter hæmmes af politiske kræfter.

   Det sovjetisk imperiums forfald kommer ikke som en overraskelse for os. Hvor man end laver sammenligninger mellem frie og lukkede samfund – Vesttyskland og Østtyskland, Østrig og Tjekkoslovakiet, Malaysia og Vietnam – er det de demokratiske samfund der er velhavende og kan tilfredsstille befolkningens be­hov. Den fuldstændige men overvældende kendsgerning i vor tid er følgende: af alle de millioner af flygtninge som vi ser i den mo­derne verden, flygter alle fra, ikke til, den kommunistiske verden. I dag vender vore militære styrker i NATO-linjen mod øst, for at fo­rebygge en mulig invasion. På den anden side af linjen vender de sovjetiske styrker også mod øst, for at forhindre deres folk i at flygte.  

 runs against the tide of history

  the national product

 productive forces

prosperou

  Det totalitære herredømmes hårde kendsgerning har forårsaget opbrud i intellekt og vilje. Enten det er  fremkomsten af nye øko­nomiske skoler i Amerika og England eller tilsynekomsten af de såkaldt nye filosoffer i Frankrig, så løber der en rød tråd gennem det intellektuelle arbejde i disse grupperinger: de afviser statens vilkårlige magtudøvelse, de værgrer sig ved at overgive individets rettigheder til en superstat, og de mener at kollektivismens virkelig­gørelse forstener alle de bedste menneskelige egenskaber. ...

   Generalsekretær Brezjnev har gentagne gange understreget at konkurrence mellem ideer og systemer må fortsætte og at afspæn­ding og fred hænger fuldstændig sammen dermed.

   Vi beder bare om at disse systemer begynder at leve op til deres egne forfatninger, adlyder deres egne love og retter sig efter de internationale forpligtelser  de har indgået. Vi beder bare om en proces, en retning, en basal kodeks for anstændighed, ikke om en øjeblikkelig ændring . ...

   Det jeg nu vil beskrive er en plan og et håb på lang sigt – frihe­dens og demokratiets fremmarch, som vil efterlade marxismen-le­ninismen på historiens mødding, på linje med andre tyrannier der har forstenet friheden og lukket munden på folkenes selvudfoldel­sen.. Det er derfor vi må fortsætte med at styrke NATO samtidig med at vi går frem med vores nul-løsningsinitiativ i forhandlingerne om mellemdistance-raketterne og vores forslag om at reducere sprænghovederne på de strategiske ballistiske missiler med en tredjedel..

  Vor militære styrke er en forudsætning for fred, men lad det stå helt klart, at vi opretholder denne styrke i håbet om at den aldrig vil blive brugt; den afgørende faktor i den kamp, som nu pågår i ver­den, vil ikke blive bomber ller raketter men en prøve på viljer og idealer, en sag om åndelig beslutsomhed, de overbevisninger vi hylder, de idealer vi går ind for.

 unifying thread

 on the ash heap of history  

muzzle the self-expression 

intermediate-range forces 

strategic ballistic misssile warheads

rockets

beliefs

  Det britiske folk ved at gode kræfter i sidste ende vil stå sammen og sejre over onde – forudsat et stærkt lederskab, tid og en lille smule håb. Hér iblandt jer stod selvstyrets vugge, alle Parlamen­ters moder. Hér er den varige betydning af det britiske bidrag til menneskeheden, de store civiliserede ideer: individuel frihed, en repræsentativ styreform og lovens herredømme under Gud.

 self-government 

reprensentative government

... I de mørke tider under anden verdenskrig, da denne ø strålede af mod, udbrød Winston Churchill engang angående Storbritanni­ens modstandere: ”Hvad tror i egentlig vi er for et folk?”. Storbri­tanniens modstandere fandt ud af hvad briterne var for et folk. Men alle demokratier betalte en forfærdelig pris for at tillade diktatorer at undervurdere os. Vi må ikke gentage den fejltagelse. Så lad os spørge os selv: ”Hvad slags folk tror vi selv vi er?”. Og lad os svare: ”Frie folk, værdige til frihed og fast besluttede på at forblive som sådan og på at hjælpe andre til at vinde deres frihed.”

   Sir Winston førte sit folk frem til en stor sejr i krigen; og så tabte han valget just som sejrens frugter skulle nydes. Men han forlod sit embede med ære og, som det viste sig, midlertidigt, fordi han vid­ste at hans folks frihed var vigtigere end en enkelt leders skæbne. Historien husker hans storhed på en måde, som ingen diktator no­gensinde vil opleve. ...

   Det vil tage generationer at fuldføre de opgaver jeg her har op­ridset...  Lad os nu gøre en storstilet indsats for at sikre det bedste: et korstog for friheden som vil forpligte tilliden og modet hos næste generation. For fredens og retfærdighedens sag, lad os gå mod en verden hvor alle mennesker endelig har friheden til at bestemme deres egen skæbne

www.fordham.edu/halsall/mod/1982reagan1.html

Modern History Sourcebook (C) Paul Halsall May 1998

fs 2007