fl

"Men en Ting vil jeg sige Dem rent ud, gaar De med England .. saa er det min Overbevisning, at Danmarks sidste Time er slaaet" (Moltke til Lütken 18/2 1906)

fs 2007

21-23/11

J.C. Christensen

d. 21de November 1905

Min fødselsdag. 49 Aar. I Går sagde hofmarskallen til mig: "Det er godt at vi har en gammel Jyde i Spidsen for Ministeriet." Gam­mel. 49 år er ikke gammel, men mit Haar bliver graat og det ungdomme­lige Udseende svinder. Jeg vil ikke skrive om højtideligheden i Gaar, som jeg el­lers var stærkt gre­bet af; thi den be­skrives jo i Avi­serne. Kongen og de kongelige tak­kede mig alle for Talerne, som jeg havde skrevet til Kongen. Kl.4½ i Gaar Eftermiddag sendte Kongen bud til mig, om jeg ikke vilde komme op til ham. Det gjorde jeg, og det var fordi han vilde have endnu en Tale til Taffelet. Jeg maatte saa i Huj og Hast gaa hjem og skrive én til ham. Den er ikke kommet i Avi­serne, skjønt den heller ikke var ilde.

   I Folkethinget gik det godt. Ingen vo­vede at stemme imod mit Forslag om de 50.000 Kr. Socialisterne  og Rebellerne stemte for, men de saa gnavne ud. Det er godt vi ikke har dem i Partiet læn­gere, thi der ville de sikkert have gjort Vrøvl om Sagen. Adresseavisen (Hr. Slengerik) skrev for en Tid siden " Vi ville rejse en be­stemt og klar Mod­stand mod Prins Carls Candidatur til Norges trone". Modstanden er ikke blevet til no­get. Begivenhe­derne har været de Hrr. for stærke.   ...

d. 23/11 05

I Dag rejste Kong Haakon d. VII og hans Dronning til deres nye Rige, og dermed er da dette Stykke politiske Arbejde til Ende. Jeg er taknemlig for at det er gaaet saa godt, som det er. Gid Samarbej­det i Norden nu maa komme i Gang herefter, det er mit oprigtige Ønske. Det var en overor­dentlig Mængde Mennesker, der mødte på Toldbo­den til Afrejsen. Jeg har aldrig set saa mange derude. Det unge Kongepar var bevæget, og det var hele Kongehu­set. Ja selv mange af vi andre havde Taarer i Øjnene. Jeg holdt en lille Afskedstale og ud­bragte et Leve for det unge Kongepar, alt for øvrigt paa vor gamle Konges Opfordring. Jeg havde ikke tænkt, at jeg skulde tale, da jeg kørte derud. Det blæser en lige­frem Storm, saa Skibene vil vippe slemt. Jeg haaber, at de gaa i Læ af Skagen eller Læsø i Nat.

side 2

2.Januar 1906

Julen er forbi. Det har været en god Jul for mig. Jeg rejste over til He den 21de om Afte­nen. Forinden havde jeg været til Partimøde og ønskede Partiet glædelig Jul samt tilføjede et par Ord om Rigsdags­arbejdet. I He gik jeg paa jagt og skød to Harer. Kristian skød 1. Peder kom ikke hjem før lige til Juleaften. Denne Aften var meget fornøjelig. Karen er stolt over sin Dreng. Julegaverne bliver lidt større fra mig end tidligere, det er i Grunden den eneste Forskel fra Juleaftenerne, den Gang Børnene vare smaa.

Jeg rejste herover d. 31. f. M. og i Gaar var jeg til Nytaarskuren og Taffelet der forløb som det sædvanlig  med Undtagelse af at Enkekejserinde Dagmar var her. Hun sagde at hun ikke havde været her i Julen i de sidste 40 Aar. Hun mente, at det nu saa bedre ud i Rusland, men det tror jeg ikke stort paa. I aften skulle vi til Kronprinsen. Han holdt en smuk Tale for os i Gaar. I Dag var jeg hos Kongen, hvad jeg sædvanligvis er hver Tirsdag. Han viste mig en hel Del Fotografier fra Kejser Wilhelms Besøg her, som Kejseren havde sendt, alle med Kejserens egenhændig paaskrevne Navn og Bemærkninger. Ganske morsomt hittet paa. Deuntzer og Jøhnke vare til Taffelet i Gaar, men jeg talte ikke med dem. De Undgaa mig helst. Jeg gør intet, hverken for at undgaa dem eller for at komme dem i Møde. Jeg har ingen Grund til nogen af Delene synes jeg. Paa Foranledning af mig blev Alberti i Gaar udnævnt til Kommandør af Dbg. af 1ste Gr.  ...

G

www.kongehuset.dk

Chr IX & enkekejserinde Dagmar

d.12.jan. 1906

Nu er det et Aar siden, jeg begyndte paa Dannelsen af mit Ministerium, den 13de Jan. var det færdigt. Det Aar er gaaet godt, hvad Fremtiden vil bringe véd man ikke; skjønt det undertiden ser lidt taaget ud, mener jeg dog at kunne gaa Fremtiden i Møde med fortrøstning. Jeg tror nemlig at jeg endnu har noget at gøre, inden jeg skal fratræde. Jeg tror ikke at jeg blev taget fra Faareflokken paa den jyske Hede alene for at blive Minister og gaa med Uniform og Ordener, nej Meningen er nok den at jeg skulde hjælpe til at bringe Orden i vore forvrøvlede og daarlige politiske Forhold. Det synes som om Højre, Moderate, Rebeller og Socialister ville samarbejde om at styrte Ministeriet. Lykkes det, da vil Forvrøvlingen for Alvor komme, men jeg tror ikke, at det vil lykkes. ...

   Grev Raben er i Berlin i disse Dage for om muligt at faa en Forhandling med Grev Bülow om Optanternes Stilling. I Forgaars var han og Frue til Middag hos Grev Bülow. Det er en fordel, som Grev Bülow har frem for Deuntzer, at han fra sin Ungdom kender flere af Udlandets Diplomater og ledende mænd. Det er imidlertid ikke den enste Fordel han har.

   I Dag havde vi Ministermøde, det er No.52 i det forløbne Aar, altså i det forrige Ministerium, thi der druknede det hele ofte i endløs Snak og Disput om intetsigende Smaating, sædvanligvis rejst af d.Hrr. Jøhnke, Madsen eller Deuntzer, de vare jo ukendte med Politik, og kunde ikke skelne mellem det væsentlige og det uvæsentlige.

Berhard von Bülow er Rigskansler

i  Deuntzers regering 1901-05 var  J.C. Kirke- og UVmin, F. H. Jøhnke Marinemin,  W. H. O. Madsen  Krigsmin.

i sin egen regering var J.C. også Forsvarsmin, Grev Raben  udenrigsmin, P. A. Alberti justitsmin, Sigurd Berg indenrigsmin

(Fink)

Tysk flådebesøg i København sommeren 1905

side 3

d.30. Januar 1906

I Gaar døde Kong Christian d. Niende. Kl.4 kom Adjudanten Premier-lieutenant Cramer ind og sagde, at Rygtet derom gik i Bygningen. Jeg mente Rygtet talte usandt, men straks efter kom flere af Ministrene med Bekræftelse  derpaa. Nu samledes Ministrene og forbleve samlede, mens jeg kørte til Amalienborg. Jeg kørte til Kronprinsens Palais; men Kronprinsen og Familie vare på Kongens Palais. Jeg gik da derover.

   I Forværelset kom Kronprinsessen og gav mig Haand og sagde: "De skal med ind og se Kongens lig. Han ligger i sin Seng som han sover." Det gjorde han ogsaa, kun dødens Bleghed var til Stede. Kronprinsen var gaaet hjem, men alle de kongelige vare til Stede - dog ikke Kejserinden ... - og det er underligt, hvor Døden virker, selv naar den kommer til en gammel Mand som her. De fleste af dem græd og de trykkede mig fast i Haanden navnlig Prins Christian og fortalte saa jævnt og ligefremt om Dødsfaldet, som var det i en jævn Borgers hus.  ...

   I dag var jeg saa hos Kong Frederik Kl. 9½ med Udkast til Staatsraadssagerne og for at træffe nærmere Aftaler om Dagens Program. Kl 103/4 var der Statsraad, hvor Ministeriet nedlagde sine Embeder og modtog Kongens Opfordring til at fortsætte. Kongen holdt en blomstrende og bevæget Tale til os. Kl. 11½ var der Kur på Christians d. VII's Palais og Kl. 12 udraabte jeg den nye Konge fra Altanen. Tre Gange raabte jeg med høj Røst: Kong Christian den Niende er død. Længe leve Hans Majestæt Kong Frederik den Ottende. Den uhyre Folkemasse - hele Pladsen var fyldt indtil Trængsel - begyndte straks at raabe Hurra, men dette tog ret Fart, da Kongen traadte frem. Kongen holdt en lille smuk Tale, hvortil Geheimeetatsraad [Rosenstand] havde leveret ham Udkastet, som jeg i forvejen havde set. Det forløb altsammen meget pænt, saavidt jeg kunne mærke.

G

Kronprins Fr (VIII), Kong Chr IX med oldebarn Fr (IX) og Chr (X)

Lauritz Tuxen 1902

De kgl repræsentationslokaler,

Christiansborg

PolDK XII,

d. 31. Jan.

side 4

Hvor ofte sagde den gamle Konge ikke til mig: ”Jeg er glad ved Dem som Minister. Nu skal De blive ved saa længe jeg lever.” Dertil svarede jeg: ”Ja Ds Majestæt, for Liv og Død raader jo ingen, og Ds Maj. kan leve langt længere, end jeg formaar at være Minister,” men altid sagde Kongen: ”Jo, det gaar nok. De får jo alting til at gaa, der er aldrig noget i Vejen.” Nu er Kongen død. Klokkerne ringe for ham. Jeg kan huske da de ringede for Frederik d. VII, det var en trist Tid, jeg var kun 7 Aar, men i vort hjem havde Kongens Død gjort et dybt og alvorligt Indtryk og dertil kom selvfølgelig, at den ulykkelige Krig kastede skyggerne foran sig.

   Nu er der gaaet 42 Aar, det er en lang Tid, jeg maaler den bedst ved at se tilbage paa mit eget Liv. Den Gang passede jeg Faar, i Gaar stod jeg på Slotsaltanen og udraabte den  nye Konge; men denne Gang se Tiderne dog ikke saa mørke ud som i 1863. Fremtiden bæres jo altid af Fortiden, og vor nuværende Fortid bærer jo ikke Spiren i sig til Krig eller anden Ufred. Faa vi noget i den Retning faa vi det indirekte, fordi vi ligger paa Alfarvej, hvor Stormagterne færdes. Det er vor Neutralitet det gælder.

   Fortiden bærer Fremtiden, ja det ser jeg ogsaa, naar jeg ser Tilbage paa de 42 Aar af mit eget Liv. Man taler undertiden, som om der var sket store Spring i mit Liv: Tænk en Gang, en ganske almindelig Skolelærer bliver Minister ja endog Konseilspræsident; men saaledes er det ikke. De 42 Aar har været en stedse stigende men jævn Udvikling. Det var ikke en Skolelærer, som blev Konseilspræsident men en fhv. Kultusminister, en Kultusminister som i c. 3½ Aar havde lært meget, arbejdet meget og ført et stort Lovarbejde igennem Rigsdagen. Det var heller ikke en Skolelærer, som blev Kultusminister, men en Statsrevisor og Folkethingsmand ja mangeaarig Formand for Folkethingets Finansudvalg. Og det var ikke en Skolelærer der blev Formand og Ordfører for Finansudvalget, men en Folkethingsmand, der allerede havde siddet på Rigsdagen i 5 Aar og var Formand for et stort Parti. Men  det var en Skolelærer som i 1890 blev valgt til Folkethingsmand i Ringkjøbing. Da havde jeg været Skolelærer i 13 Aar. Og forud havde jeg været Biskolelærer. Saaledes er det gaaet lidt efter lidt, Skridt efter Skridt, men Herren er det, som har ført mig saa vidt. Og han skal ogsaa føre mig fremdeles, thi kun da kan mit Arbejde blive til Velsignelse for mit folk og mit Land.  ...

10/2 1906 søsætter Edward VII

monsterslagskibet Dreadnought.

En ny runde i våbenkapløbet.

 www.screenonline.org.uk

www.worldwar1.com

Edward VII & nevø Kejser Wilhelm II

d. 10/2 06

.. I Gaar lovede Kongen mig, at han vilde gøre Forsøg hos Kejser Wilhelm og Kong Edvard for at faa en Traktat med disse to Lande hvori de i Tilfælde af Krig vil respektere vor Neutralitet og ikke krænke vort Territorium. Han har hidtil værgret sig naar jeg har talt med ham derom, ”thi”, har han sagt, ”jeg bliver let afvist, de ville kun tage vor Neutralitet til Efterretning, men forbeholde sig deres Frihed.” Hertil har jeg sagt: ”Ja, den Risico maa man løbe, men gør vi ikke et Forsøg, saa naa vi heller ikke noget.” I Gaar føjede jeg til foruden meget andet, at jeg troede, at folket ville være ham taknemlig, om han kunde naa dette, og saa sagde han: ”Ja, ja, saa vil jeg prøve det, når jeg kan finde det belejlige Øjeblik.” Hvortil jeg sagde: ”Det belejlige Øjeblik maa Deres Majestæt selvfølgelig selv finde, men det gaar nok.” Og dermed var Samtalen til Ende. ...

side 5

.. Nu er den gamle Konge bisat, og Højtideligheden forløb i enhver Henseende godt. Det var en mærke­lig Følelse for mig, da jeg inde i Ligka­pellet stod tæt på Frederik den VII’s Ligkiste og overvæ­rede Jordspaa­kastelsen paa Chri­stian d. IX’s. Det var som om de for­løbne 42 Aar i en rask strøm rullede forbi min indre Be­vidsthed, som om jeg saa Landets og Folkets liv spejle sig for mit indre Øje. Og der stod den tyske Kejser, Sønnesøn af ham der slog os, og se nu bøjer han sig ned og knæler ved Kisten sammen med Slægten; det var underligt at se på. I Kirken nik­kede han til mig. Ogsaa General­stabschef Moltke hilste venligt, da han gik forbi mig, han genkendte mig fra i sommer.

   Men Nikket og Genkendelsen var ikke for min Skyld, men derimod for Politikens Skyld. Tyskland ønsker Alliance med os el­ler i al Fald under­haands Aftaler i Tilfælde af Krig med England. Ka­pitain Lütken havde i Gaar en lang Samtale med Moltke ombord paa ”Preussen” og jeg har for lidt siden bedet Kapitainen om at nedskrive Samtalens Indhold, for at jeg kan fo­relægge den for Kongen. Her gælder det om at bruge sin Forstand, hvis Neutraliteten og derigennem Landet skal bjerges. ..

(L. C. F.Lütken er departementschef i Det danske Forsvarsministerium)

G

www.Wikipedia

 Helmuth von Moltke

d. 5/3 06.

Det er nu en Tid siden, jeg sidst skrev. Jeg har væ­ret lidt utilpas. Det er min sædvanlige Svaghed, der har meldt sig. Den gør altid Humøret trist. Alt gaar iøvrigt sin jævne Gang og er ved at komme i sine gamle Folder. Sidste Fredag havde jeg en læn­gere Samtale med Kongen om forhol­det til Tyskland, og jeg gav ham Kapi­tain Lütkens Op­tegnelse. Den sag vil jeg nok faa Lej­lighed til at komme tilbage til, thi den har stor betydning for os.

d. 11/3 06

I Dag er jeg kom­met hjem fra en Tur til Næstved, hvor jeg i Gaar dels saa de militære Etablissementer, dels holdt Foredrag i Venstrevælgerfor­eningen for c. 700 Tilhørere. Alt forløb vel. I Morgen skal jeg i Rigsdagen, hvor jeg skal skæl­des Hæder og Ære fra for Rekylgevæ­rerne. Det er næ­sten som om der er faret en ond Aand i de Mennesker.

d. 15.3 06.

Det er min Audi­ensdag i Dag. Jeg har haft besøg af Justitsministerens Søster Frøken So­phie Alberti. Hun vilde have mig til at tale sin Broder til rette. Han er blevet forelsket i Kapel­musikus Bendix’ Hustru, og Fru Bendix opholder sig i Berlin, medens Manden for Tiden er i Sverige. ... Det er en kedelig Sag. Hvor vi Mennesker dog ere skrøbelige, nogle paa én Vis og nogle paa en An­den.

   I Morgen skal jeg tale med Kongen om en Instruks for Kapitain Lütken paa hans rejse til Berlin, jeg gav ham Udkastet i Tirs­dags. Jeg tror ikke det vil gaa saa helt let. Det kommer mig for, at Kongen har lidt for stærk Tilbøjelighed til at gaa til den Side uden at faa virke­lige Indrømmelser til Gengæld, men maaske tager jeg Fejl. Mit Udkast kræver Landegræn­sen flyttet til Sproggrænsen og tilbyder Tyskland de vestindiske Øer til Vederlag, men dette var Kongen imod. Det er muligt at Tyskland slet ikke vil eller kan indlade sig paa et saadant Magelæg af flere Grunde hvor­iblandt ogsaa hen­synet til den saa­kaldte Monroe Doktrin, men jeg kan ikke rigtig for­staa, at vi  skulde have Betænkelig­heder. ..

side 6

I Dag har det reg­net overordentlig meget. Det er en mærkelig Maj i Aar med Varme og Fugtighed. Det er godt for mine smaa Graner her ude paa Sandbrinken. Da­gen har jeg tilbragt i stor Ro med læs­ningen af en Ro­man af Alfred Lind: ”Herren er Gud”. ..

  Naa, i Morgen er det saa Valgdag. Jeg har 19 Stillere, og jeg har bedet dem og Valgbesty­relsen, tilsammen mellem 40 og 50 Personer til en lille Smørrebrødsfrokost paa Hotellet, naar valget er forbi. Jeg plejer at have en saadan lille Sam­menkomst ved denne Lejlighed.

He d. 6/6 06

Valget er forbi, Pin­sen er forbi og Grundlovsfesten er forbi og det er gaaet godt  alt sammen. Jeg fik fire Skuffel­ser ved Valget nemlig, at vi tabte Svendborg og Sil­keborg og ikke vandt Sakskjøbing og Fredensborg, ja Højrupkredsen havde jeg ogsaa ventet, saa havde Partiet talt 61, og det havde jeg egentlig ventet. Men mine Colleger og Offentligheden vare mere tilfredse, saa de havde ventet sig mindre, kan jeg nok forstaa, det maa være Rebeller­nes Skrig og skrål, der alligevel har imponeret. Kongen lod ogsaa tilfreds med Valget, jeg var til Taffels der i Fre­dags. Kong Georg telegraferede en Lykønskning til mig og mine Colleger, det var pænt af ham.

   I Lørdags måtte jeg staa for Maleren Poul Fischer i 1½ Time og næste Lør­dag skal jeg igen staa for ham. Han maler på et Billede af Kong Haakons udnævnelse, og i den Anledning gaar han rundt og maler Portraiter. Det er ganske morsomt at komme med paa et saadant historisk Maleri.  ..

G

Folketingsvalg 29/5 1906

d. 22/6 06

I Dag er det Kroningsdag i Trondhjem. Det blæser med Støv i lange Baner. Jeg var henne at se de udstillede Gaver på Charlottenborg. I Formiddags var jeg som sædvanlig hos Kongen for at forebringe for­skellige Sager; det er altid om Fredagen jeg er der. Der er nu tale om, at Captain Lütken skal rejse til Berlin for at optage Samtalen med General Molkte. Udenrigsministeren skal i Dag forelægge Kongen et Udkast til en lille Instruks for ham.Udenrigsministeren var imidlertid ikke kommet til Charlottenlund, da jeg kørte derfra, og jeg var der dog næsten tre kvarter. ..

www.Trondheim.com

Wilhelm II og Haakon VII

d. 28/6, 06

.. i Gaar var jeg til Aabningen af Glyptotheket. Det er særdeles smukt og Carl Jacobsen klarede sig pænt. Hans Optræden er iøvrigt halvt højtidelig og halvt komisk, hvad det stærkt højtidelige jo meget let bli­ver.

  Med nogen Møje havde jeg udarbejdet en instruks for Kaptajn Lüt­ken til hans rejse til Berlin og eventuelle Samtaler med Moltke; Uden­rigsministeren billigede den i Gaar, men havde Betænkeligheder i Dag. I morgen skal jeg tale med Kongen derom. Jeg vilde gerne, at vi fortsætter de paabegyndte Samtaler med Motkte. I Aftes kørte jeg til Stengaarden og var der en Times Tid. P. Jensen har solgt sin Jord for 210.000 Kr kontant Betaling. Der var 48 Tdr. Land.

d.29/6 06.

I Dag var jeg hos Kongen. Jeg fik Instruktionsspørsmaalet for Captain Lütken ordnet tilfredsstillende for alle Parter. I Dag har det regnet. I Aften rejser jeg til He.  

side 7

..Captain Lütken har været i Berlin, og jeg skal i Morgen referere Samtalen for Kongen. Det er ikke særlig opmuntrende, for saa vidt som det viser sig, at Tyskerne i en paakommende Krig mellem dem og England ikke vil betænke sig paa  at krænke vor Neutralitet. Det tænkte jeg nok. Nu maa vi undersøge hvordan Englænderne stiller sig, men de ere vist sindede paa samme  Maade. Vi have en udsat Stilling. ..

d. 28/9, 06

I Gaar vare vi saa hos Kong Georg. Han er en mærkelig Mand. Han fortalte om et Besøg han havde aflagt hos den franske Minister Cle­menceau ... Han taler let og lidt ironisk, saa man skal passe paa i Samtale med ham.

   Efter den Audiens kom Berg ind til mig og var forknyt over Alberti og den sjællandske Bondestands Sparekasse, og jeg kan ikke sige andet, end at jeg ogsaa blev betænkelig. Jeg maa have Oplysning i den Sag i den nærmeste Tid, er der virkelig noget i Vejen, kan Alberti ikke blive ved at være Minister. Vi maa have fast og ærlig Grund un­der Fødderne. Det er en kedelig Sag at komme til ham om. Jeg er til­sagt til Taffel i Aften og til Søndag ogsaa. Kejserinden flytter nu i Land, og paa Søndag er der sagtens et Familietaffel, hvor Kejserinden ønsker at se mig. ...

d. 14/11 06

I Mandags var jeg som Æresmedlem af Venstreklubben tilstede ved Klubbens selskabelige Sammenkomst i Myginds Lokaler. Ved Bordet svarede jeg paa en Skaaltale for mig med en Tale for Kjøbenhavn og Kjøbenhavnerene, en Tale, som jeg tror, at Festdeltagerne vil huske længe. ... Iøvrigt gav denne Sammenkomst mig vidnesbyrd om, at Mi­nisteriets Anseelse er i Stigen her i Byen. Albertis Anseelse er ogsaa i Stigen. Man har Respekt for hans resolutte Optræden. Historien om den sjællandske Bondestands Sparekasseregnskab synes ikke at have noget på sig. Jeg hører nu intet om den. ..

Søndag d.18/11 06.

Solskin. I Dag rejser Kongen og Dronningen til Berlin. Jeg har i den Anledning haft Samtaler saavel med Kongen som Grev Raben og bedt dem om ikke at give løfter dernede. Tyskerne vil have en Aftale om Samvirken mellem dem og os i Tilfælde af en Konflikt mellem Tyskland og England; men de vilde ikke give noget virkeligt til Gengæld. Kun stor Stads med røde Ørne og deslige ville de offre, men det er for lidt. I Aftes var jeg til privat Middag og L’hombreparti hos Alberti, det var ganske hyggeligt, men der forefaldt intet særligt

d. 24/11 06

Kongens Rejse til Berlin har været vellykket. I Gaar Morges fik jeg et Referat, og han havde opskrevet sine Samtaler med Moltke og Bülow m. fl. Jeg fik Opskriften og har skrevet den af. Der synes nu gode Udsigter til en Løsning af Optantspørgsmålet. Det glæder mig meget. Ogsaa om vort Lands politiske Stilling havde Samtalerne drejet sig, men derom vil jeg intet skrive her, kun maa denne give Anledning til alvorlige Overvejelser ligesom de tidligere mellem Moltke og Lütken. Iøvrigt var Kongen gnaven over at Højrebladene havde skrevet en Røverhistorie om hans Samtaler i Berlin. Han sagde: ”De tænke kun paa at komme Udenrigsministeren og Venstre til Livs og ikke paa hvad der kan skade Landet” . ...   

G

Kgl. Bib

Justitsminister P. A. Alberti

side 8

I Rigsdagen har jeg i disse Dage forhandlet om flere Spørgsmaal: Restaurationen af Kongens Dampskib, Ordningen af Islandstogtet m. fl., men det synes foreløbig ikke at volde Vanskeligheder, men dem har jeg iøvrigt ogsaa nok af til enhver Tid. Min fødselsdag bragte mig mange Telegrammer og breve og en Del Gaver. Fra Peder fik jeg det Budskab, at der er Udsigt til, at han bliver Plantør ved Løbners Plantage ved Holsted. De bygge ham en ny Plantørbolig til 8000 Kr. med Jordlod. Desuden beholder han sin Løn som Assistent 1000 Kr. om Aaret, saa det var jo rart, om den sag kunne gaa i Orden.

   Min Fødselsdag tilbragte vi hos Finansministerens som gav Middag for alle Ministre med deres Fruer i den Anledning.

d. 27/11, 06.

I Dag indviedes det kgl. Bibliothek med en smuk Højtidelighed. Overbibliothekar Lange holdt en god Tale. ...

d. 1/12 06.

I Dag har der været Statsraad. I Aften Taffel på Fredensborg. Grev Raben har været her for at raadføre sig med mig om Forhandlingerne med det tyske UM om en Konvention ang. Optanterne. Vi enedes om en Opsats. Jeg vil haabe, at den maa antages, i saa Tilfælde synes jeg, at vi naa et godt Skridt frem. Meningen er at faa Traktaten i Stand til Nytaar. ...

d. 12/12 06.

I Gaar fik jeg Loven om ”Dannebrog” igennem Folkethinget med 57 Stemmer mod 19. Socialister og Rebeller gøre al den Modstand de kunne, men Forhandlingerne gav dem ingen Fordel.  ..

d. 19/12 06

I Morgen tidlig rejser jeg til Jylland, om ellers alt gaar vel.

I Dag bliver ”Dannebrog” færdig i Landsthinget.

G

G

J.C. Christensen og dansk sikkerheds-, udenrigs-- og forsvarspolitik 1901-09.

HT bd. 105,2

2005 s. 418-76.