Konstantinopel 1453

Giacomo Tebaldi: Her følger beretningen om, hvordan den ædle stad Konstantinopel blev erobret af den tyrkiske sultan den 28. maj 1453

Den fjerde dag i april samme år rykkede tyrkerne tæt på Konstantinopel, og den følgende dag, den femte, tog deres hær opstilling udenfor byen. I belejringen deltog ialt 200.000 mænd, af hvilke måske 60.000 var soldater, heraf 30. – 40.000 beredne. En fjerdedel af dem var forsynet med ringbrynjer eller jakker af læder. Blandt de andre var mange udstyret på fransk manér, andre på ungarnsk og andre igen havde hjelme af jern og tyrkiske buer og armbrøster. Resten af soldaterne havde ingen udrustning udover skjold og krumsværd, som er en slags tyrkisk sværd. Resten af de 200.000 var tyve og røvere, kræmmere, arbejdere og andre der fulgte hæren.	fransk ms (1499) www.greece.org

Ved belejringen var der adskillige store kanoner og et stort antal feltslanger og andet udstyr til at slynge kasteskyts. Blandt resten var der en meget stor metalkanon, støbt i ét stykke, som kunne skyde en sten på 11 (hånd)mål og tre fingre i omkreds, og som vejede 1900 pund. De andre affyrede skud på 800, 1000 og 1200 pund. Hver dag blev kanonen affyret mellem 100 og 120 gange, og belejringen varede i 55 dage. Det er blevet anslået, at de brugte 1000 pund krudt hver dag, således at de på 55 dage brugte 55.000 pund krudt; man skal huske på, at udover kanoner var der også 10.000 feltslanger

1 håndmål er vel 20cm

1 pund = ½ kilo

Den tyrkiske flåde, der lå både i og udenfor havnen, bestod af mellem 16 og 18 høje galejer, 60-80 galioter hver med fra 18 til 20 bænkerader, og 16-20 mindre fartøjer, beregnet til transport af heste af en race der hedder palendiner, samt et antal andre små både af forskellig slags.

Belejringen begyndte og blev ført fra landsiden. Zagan Pasha, der var sultanens Vezir og frafalden kristen fra Albanien, var den mest frygtede og den der havde mest at sige og størst autoritet blandt sine omgivelser. Han lod mellem 60 og 80 skibe, galejer og andre bevæbnede skibe bære fra havet og 4 km over land til bugten i havnen mellem de to byer. Det var den eneste måde den tyrkiske flåde kunne komme ind i byen på, fordi den kristne hær kristne hær stod for tæt på og havde bygget en bro af skibe ved indløbet til havnen, for at man kunne komme fra Petra til Konstantinopel og bringe hjælp når det var nødvendigt. 4 genovesiske skibe sejlede udenom den tyrkiske flådechef, og sultanen udnævnte da en anden øverstbefalende. Nu var den belejrede by omsluttet både til vands og til lands.

Høje galejer = åredrevet skib

Galioter = skib med to master

Konstantinopel er meget stærkt befæstet og har en trekantet form. Landmurene er 6000 skridt i længden, murene mod havet 5000, og de der vender mod havnen og Bosporus også 6000. Landmurene er meget tykke og høje med porttårne og krenelerede brystværn foroven samt falske mure og voldgrave, der løber langs med dem på ydersiden. De vigtigste mure er 20 og 22 brasser i højden, 3 og nogle steder 6 brasser tykke og enkelte steder 8. De falske mure udenfor er opført til en højde af 20-22 brasser og er 3 brasser tykke. Voldgravene er 35 brasser brede og 15 brasser dybe

1 brasse = c. 40cm

I byen var der ialt 30.000 – 35.000 mænd under våben 0g 6-20.000 kamptropper – ialt højst 42.000.

Til at beskytte kæden var der 30 kristne skibe og 9 galejer, bestående af 2 lette galejer, 3 venetianske købmandsgalejer, tre der tilhørte kejseren og 1, der tilhørte Messire Giovanni Giustiani Longo, en genoveser i kejseren af Grækenlands tjeneste.

Konstantinopel, der således er belejret til lands og til vands og hårdt medtaget både udadtil og indenfor af pile, kanoner og af andre våben, forsvarede sig i 44 dage. I løbet af denne tid udspilledes adskillige bemærkelsesværdige begivenheder. De kristne troede at det ville være let at brænde den tyrkiske flåde.

På landsiden havde Zagan Pasha, en frafalden kristen fra Albanien der havde nået en meget indflydelsesrig position hos dem der belejrede byen, samlet et antal mænd, der var vant til minearbejde. Han fik dem til at grave tunneler 14 steder under murene for at få dem til at styrte sammen; han begyndte arbejdet med tunnelerne langt derfra. De kristne derimod gravede afværgetunneler, og ved at lytte lokaliserede de dem gang på gang. De kvalte tyrkerne i deres miner med røg og undertiden med ækel og ildelugtende stank. Nogle steder druknede de dem ved at oversvømme dem med vand og ofte kæmpede de med dem mand til mand.

Den samme Zagan Pasha lavede et trætårn så stort, så stærkt og så højt at det ragede op over muren og knejsede over den. Han lod bygge en bro af tønder, 1000 brasser lang og 7 brasser bred for at komme over vandet i havnen så langt som til foden af muren. Han fik også lavet og opstillet et antal trækonstruktioner, som de kunne dække sig bag uden at blive såret, og han fik lavet træstiger til at klatre op ad muren med.

Hver dag var der heftige forpostfægtninger hvor der var tab på begge sider. Men for hver dræbt forsvarer døde der hundrede af deres tyrkiske angribere udenfor byen. I tyrkernes belejring deltog mange kristne fra Grækenland og fra andre nationer. Selvom de var sultanens undersåtter havde han ikke tvunget dem til at undsige deres kristne tro, og de kunne dyrke deres tro og bede som de ville.

Det skal tilføjes, at der var nogle officerer og andre, der var imod Zagan fordi han undertrykte dem. Disse mænd underrettede forsvarerne gennem breve, som de skød over murene eller på anden måde fik ind i byen, om alt hvad belejrene og sultanens råd foretog sig. Tyrkerne begyndte deres angreb i løbet af aftenen den 28. maj.

Total length : 45cm

Blade lenght : 30cm

32.000 CZKR

http://www.armart.antiquanova.com

Messire Giovanni Giustiani Longo var med her. Han var en genoveser i kejserens tjeneste og optrådte yderst tappert. I et sidste forsøg nærmede sultanen sig dette sted med to kompagnier på 10.000 mand der var særligt udvalgt til at beskytte hans person – og sammen med mange andre – med trætårnet, broer, stiger og andet udstyr. De begyndte at fylde voldgraven op, lægge broer og stiger over den, samt at klatre op ad murene. Der blev Giustiani ramt af et skud fra en feltslange, og han gik hen for at få behandling hos en feltskærer. Før han gjorde det, overdrog han bevogtningen af sin post til to genovesiske herrer. Uafbrudt klatrede tyrkerne i større og større antal op ad muren, og derfor troede de soldater der bevogtede den på indersiden, og som så tyrkerne indenfor i så stort et antal, at Giustiani, der ikke var at se, var flygtet. De forlod deres poster og flygtede også. Derfor kom tyrkerne ind i Konstantinopel ved daggry den 29. maj, hvor de skar struben over på enhver der ydede modstand.

Pera var ikke blevet angrebet, og flertallet af dens indbyggere var i Konstantinopel for at forsvare. De der var tilbage i Pera, og som ikke havde fjernet deres ejendele, besluttede at overdrage byens nøgler til sultanen og anbefale sig til ham ved at tage ham til herre og beskytter som det hedder på italiensk; og ved at overdrage byen, der stadig havde 600 mand, til ham, ville de samtidig overgive sig til hans nåde. ...

Kejseren af Konstantinopel blev dræbt. Nogle beretter at hans hoved blev hugget af og andre, at han døde i trængslen i Porten. Begge rygter kan meget vel være rigtige. ...

De, der har talt med sultanen, som har set ham i aktivitet, og som er klar over hans stilling og omfanget af hans magt, har sagt, at han er 23 eller 24 år gammel. Han er mere grusom end Nero og nyder at udgyde blod. Han er fuld af mod, opsat på at erobre hele verden og på at beherske større imperier end nogen før ham, og deres historier blev dagligt læst for ham.

Han siger, at han vil gøre Konstantinopel til sin hovedstad. Det er hans plan at bygge gode skibe der, og det kan han virkelig; og derefter tror han, at der ikke vil være nogen, der ikke hellere vil overgive sig til ham både til vands og til lands, end at gå i kamp mod hans styrker; for nu har han erobret Konstantinopel, den stærkeste by i Europa, så stærk at ingen ville have troet, at nogen hær uanset størrelse, ville kunne klare den. Og ikke alene er hans soldater dygtige, hårdføre og modige, men de udviser dødsforagt.

Porten= Den tyrkiske Regerings gemakker