Gribskov Gymnasium rejser ud

Tolv 2g spanskelever fra Gribskov Gymnasium fik i februar en enestående mulighed for at udvide deres horisont: eleverne besøgte vores partnerskole i Mexico City, den katolske La Salle skole Colegio Cristóbal Colón. Det var to ugers kulturelt bombardement, og det var en kæmpe oplevelse for alle involverede. Eleverne oplevede et anderledes skolekultur, og en overvældende modtagelse både på skolen og i de private familier. De hang på, så godt de kunne, og modtog undervisning PÅ SPANSK i alt fra filosofi og kemi til matematik – godt hjulpet af deres mexicanske værter.
Skolen havde arrangeret en meget farverig idrætsdag for knap 700 elever, som vi deltog i, og en stort anlagt konference om moderne lederskab. Ud over det faglige indhold fik vi mulighed for at besøge de mexicanske pyramider ved Teotihuacan (200-700 e.kr), Frida Kahlos hus i Coyoacán, samt til at sejle på kanalerne i Xochimilco.
I fritiden havde mange af familierne derudover arrangeret alverdens udflugter, og vi fik mulighed for at nyde rigtig mexicansk mad – som er dejlig!
Nu GLÆDER vi os til at modtage genbesøg: 12-14 april får vi besøg af vennerne fra Mexico, og vi er i fuld gang med at planlægge genbesøget 😊

Vi ser frem til at høre fra dig

Skriv til os

Fold ud

Tak for din besked - vi kontakter dig snarest

Adresse

Gribskov Gymnasium
Østergade 52
3200 Helsinge
Denmark

post@gribskovgymnasium.dk

EAN
5798 000 557 451
CVR nummer
29 55 39 47

Kontor og telefontid

8.00-15.00
(fredag 8.00-14.00)

Tlf. kontor: +45 48 79 84 10
Fax: +45 48 79 84 07