Referat af bestyrelsesmødet 13 – tirsdag den 31. marts 2009

 

 

Ad 1. Godkendelse af dagsordenen

Dagsordenen blev godkendt

 

Ad2. Godkendelse og underskrivelse af referat fra bestyrelsesmødet den 27/1 2009

KI kommentar: som opfølgning på sidste bestyrelsesmødes drøftelse af brobygningselevers placering, havde KI taget kontakt til Per Lynge, leder af UU-Midt,  og fået en forklaring telefonisk og efterfølgende på mail, der blev uddelt.

 

Ad 3. Nyt siden sidst – Meddelelser / Orientering

Ministeriets tilbagemelding på Gribskov Gymnasiums årsrevision 2007 blev uddelt.

KI orienterede om at, ansøgertallet for kommende 1.g elever endnu ikke er endeligt opgjort, da ansøgningsfristen har været udskudt flere gange, men pt. ser det ikke så lovende ud som sidste skoleår. Vi har 194 ansøgere (1. prioritet), heraf er 6 overliggere til skoleåret 2010-2011. Tilbagegangen skal undersøges nærmere, fx gennem analyse af søgemønster, samtaler med afleverende skole m.m.

KI orienterede endvidere om personalesituation: Stillingsopslaget til ledige lærerstillinger i det kommende skoleår udløb d. 30/3, der har været langt over 200 ansøgere. Der er allerede ansat en del i faste stillinger, heraf nogle har været ansat i uddannelsesstillinger og årsvikariater i indeværende skoleår, og 3 tidligere ansatte vender tilbage, hvilket kan tages som et tegn på, at de synes, at GG er et godt sted at være. Ansættelserne i faste stillinger og årsvikariater fortsætter i de næste uger. Den kommende time- og fagfordeling er baseret på at vi får 7 nye 1.g klasser.

Ledelsesteamet er spændt hårdt for for tiden. Kirsten Danving (DA) er fratrådte med udgangen af februar. Vicerektor Karsten Duus (KD) har været  langtidssygemeldt siden januar.

Stilling som pædagogisk leder med personaleansvar har været slået op. Der var 35 ansøgere, hvoraf 7 var til samtale. Trine Nybroe (intern ansøger) er tiltrådt stillingen  pr. 1/3 med halv tid i ledelsen i foråret og ca. 2/3 tid efter sommerferien. En yngre lærer, Thomas Krumholt er blevet tilknyttet ledelsen til at varetage specifikke opgaver (terminsprøver, skriftlig eksamen m.m.). De to inspektorer (HC og KI) samt KI varetager i foråret de resterende opgaver, som KD og DA havde.

HC meddelte, at vedtagelsen af det endelig reviderede budget 2009 udskydes til næste bestyrelsesmøde, hvor efterårets elevtalsgrundlag kendes bedre.      

 

 

Ad 4. Administrative fællesskaber – status og diskussion af indgåelse i fremtidige  

administrative fællesskaber

KI gennemgik kort baggrunden for, at administrative fællesskaber er kommet i fokus, herunder gennemgang af hovedpunkterne i ”Introduktion til administrative fællesskaber”. KI og HC har deltaget i et større møde i UVM  om administrative fællesskaber. En af hovedkonklusionerne fra samtlige oplægsholdere var, at de økonomiske fordele ved at indgå administrative fællesskaber var minimale, men at der selvfølgelig var fordele mht. driftssikkerhed og personalesparring/udvikling.           

Status på Gribskov Gymnasiums deltagelse eksisterende i administrative fællesskaber:

IT-området er GG kommet med i det administrative fællesskab IT-Fyn (Samarbejdsmodellen), der servicerer gymnasiets administrationsnet. GG har her mulighed for at søge 53.900 kr. til dækning af etableringsomkostninger forbundet med indgåelse i samarbejdet.

Indkøb: GG indgår adhoc i samarbejder når fordelagtige tilbud/muligheder viser sig, f.eks.  indgåelse af el-aftale (som gymnasieskolernes Rektorforening har haft i udbud), udbud af rengøring sammen med 5 andre skoler og brug at statens Ski-aftaler mm.

 

Efterfølgende diskussion af hvilke områder, der skal analyseres nærmere med henblik på en afklaring af evt. indgåelse af nye administrative fællesskaber.

KI foreslår at GG indgår i et fællesskab med de 9 andre gymnasier i det gamle Frederiksborg Amt med henblik på en afklaring af, om der evt. skal opbygges et administrativt fællesskab angående bygninger og service heraf. GG kan få 200.000 kr. til en sådan analyse.

Herefter fulgte en længere diskussion af fordele og ulemper ved at indgå i et sådan fællesskab. Der var enighed om, at vi skulle søge penge til at lave en sådan analyse.

                     

Ad 5. Samarbejde mellem Gribskov Gymnasium og Gribskov Kommune

Drøftelsen på sidste bestyrelsesmøde blev fulgt op af en diskussion af konkrete forslag til samarbejde.

Andreas Elkjær kom med en mundtlig redegørelse for, hvad der var sket siden sidste bestyrelsesmøde. Der var klare positive tilbagemeldinger fra kommunen om, at der skal etableres et tættere samarbejde med gymnasiet. KI og AE skal holde et møde med henblik på at finde ud af, hvordan og på hvilke områder samarbejdet etableres.

Generel diskussion af på hvilke områder, der kunne etableres en øget kontakt/ hvor der var interessefællesskaber, bl.a:

-          Børn- og ungeområdet med henblik på at nå 2015 målet om at en større procentdel af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, idet Gribskov Kommune pt. ligger 10 % under landsgennemsnittet. Tendensen i Gribskov er at de svageste unge ryger helt ud af arbejdsmarkedet (AE)

-          Rådgivning til unge: Der er pt. et formaliseret samarbejde ang. rådgivning om uddannelse, men dette kunne godt udvides til også at dække rådgivning på andre områder (AE)

-          Idræt: ”Gang i Gribskov” her er der et samarbejde, men kunne også udvides til andre områder, f.eks. kunstneriske områder (KI)

-          Transportmulighederne til gymnasiet (KI)

-          Øget samarbejde om elever, der har problemer, og f.eks. skal henvises til psykolog (RP)

-          Profilering og synliggørelse af gymnasiet på. Vi kan med stor fordel sende elever ud (gerne elever der selv kommer fra de pågældende udslusningsskoler) og fortælle om gymnasiet, også det kreative og sociale liv på skolen (LB og ML)

            Vigtigt at vi kommunikerer budskabet om, hvad vi er for et sted, som de unge også  

            kan identificere sig medC-JB)

 

 

Ad 6. Årsrapport 2008 – revisorgennemgang samt underskrivelse af årsrapport 2008

Bo Madsen, PWC gennemgik årsrapport 2008 og besvarede spørgsmål.

Princippet med hoved- og nøgletal er, at disse opbygges, så vi på sigt kan se de seneste 5 års tal. BM vurderede, at ledelsesberetningen var meget indholdsrig, og på sigt er det et godt grundlag, når der laves ressourceregnskab.

Mht. størrelsen af egenkapitalen henvise BM til en rapport, der anbefalede en egenkapital, der svarer til ca. 15 % af et års omkostninger.

Årsrapport 2008 blev godkendt og underskrevet.

 

 

Ad 7. Indsatsområder, Mål og Handlingsplan-status 2008-09 og den videre proces   2009-10

Punktet er tænkt som en optakt til næste møde, hvor Indsatsområder for 2009-2010 skal drøftes nærmere.

KI orienterede om, at området ”Aktive elever” er videresendt til diskussion i Elevrådet, der samtidigt skal evaluere den indsats, der har været gjort i 2008-2009.

KI gjorde kort status på øvrige områder.

 

Indsatsområder for 2009-2010 drøftes nærmere på næste bestyrelsesmøde.

 

 

 8. Evt.

 Der var intet under dette punkt.

 

 

Referent: HC

 

 

Godkendelse: